Et slidigt gravben vridrede
i brumringen på tidvis plent,
og lappingen var vaklig, og
det borte grøfgrin grent.
»Min søn, pas godt på Jabberwock!
Han river, og hans tand er hvas.
Pas på den onde jubjub-fugl
og gribbekloens krads.«
Han søgte længe fjendens spor
med sværd i hånd og meget mod
og rasted siden tankefuld
ved tumtumtræets fod.
Men mens han grod og stublede,
jog gennem skoven glammende
den frygtelige Jabberwock
med øjet flammende.
Da svang han sværdet, en, to, tre!
og ho'det røg af troldens krop,
og med det døde monstrum gik
det hejmad i galop.
»Oh, har du fældet Jabberwock!
Vær priset, søn, for dåd og dyd.
Hurra for denne glædesdag!«
Han vrinsked højt af fryd.
Et slidigt gravben vridrede
i brumringen på tidvis plent,
og lappingen var vaklig, og
det borte grøftgrin grent.
Written in 1946.